Hvad vælger vi efter Microsoft C5? Navision eller...?

8. juli 2014

Microsoft annoncerede i 2013 afslutningen af C5-æraen
.. og det betyder, at rigtig mange danske C5 installationer overvejer, hvornår det er det rette tidspunkt for et skifte.

I forbindelse med annonceringen i 2013 siger Microsoft bl.a. at ’C5 ikke længere bygger på en tidsvarende teknologi'. Derfor har mange af de nuværende C5 forhandlere allerede taget Navision platformen ind.

Så fra dén side er anbefalingen til virksomhederne helt klar: ’Flyt til en Navision løsning den dag I vil forlade C5’. Vi kan derfor også forvente at Microsoft jævnligt vil tilbyde særlige C5-til-Navision konverteringstilbud.

Virksomhederne har ikke grund til et hurtigt opbrud

Microsoft garanterer C5-support på nuværende C5 2012 indtil 2018. Derfor er der ikke umiddelbart nogen grund til et hurtigt opbrud. Til gengæld skal virksomhederne tænke sig om en ekstra gang, hvis de står med behov for yderligere funktionalitet. Med mindre der er tale om meget beskedne beløb bør nye penge bruges på fremadrettede platforme. 

Og her er Navision absolut en mulighed. Men der kan også være andre.
Én mulighed er at gå til e-conomics, hvilket en pæn del af C5 kunderne faktisk vil kunne gøre, da rigtig mange af C5 installationerne er beskedne løsninger, som f.eks. e-conomics fint kan matche. 

Opgaven for den enkelte virksomhed er at lave en kvalificeret vurdering om, hvorvidt dette er en mulighed. Her anbefales det, at man får lavet en screening af den enkelte virksomhed for at undersøge om f.eks. e-conomics er tilstrækkelig.

Hvilken løsning passer til dig? Få foretaget en screening af din virksomhed. 


Tilmeld sure'it nyhedsmail

Tilmeld dig vore nyhedsmails, og hold dig opdateret med hvad der sker i sure'it, og hvad sure'it kan hjælpe dig og din virksomhed med.

Vi tilstræber at udsende 3 til 4 nyhedsmails om året.