IT-faldgrube: Virksomheden forandrer sig, men det gør IT-løsningen ikke

23. februar 2016

Virksomheden er i konstant udvikling, hvilket ikke kun udfordrer ledelsens og medarbejdernes evner og kompetencer til at imødegå forandringer, men samtidig stiller store krav til de IT-systemer, der underbygger forretningen. Manglende sammenhæng opstår, når virksomheden ikke udvikler sine IT-løsninger i takt med, at virksomheden forandrer sig. 

Vi kører rutinemæssigt vores bil på værksted eller skifter den ud hvis den ikke længere dækker vores behov. Men hvor ofte tjekker du op på dit IT-system og hvilke behov det reelt skal opfylde? 

"Ligesom løbende tjek hos mekanikeren kan jævnlige IT-tjek forhindre, at du pludseligt står i kaos, hvor løsningen er svær at finde. Derfor anbefaler vi, at du vedligeholder og udvikler det sæt af IT-løsninger, der understøtter din forretning i takt med, at din virksomhed forandrer sig," fortæller Per U. Nielsen, IT-forretningskonsulent og partner i sure'it. 

Din virksomhed kan undergå mange forskellige former for forandringer – se bare her:

Nye forretningsområder

  • Virksomheden har etableret et nyt forretningsområde
  • Du har udvidet tilbuddet til markedet med nye produkter/servicer og/eller nye kundesegmenter 

Organisering

  • Den interne organisering har ændret sig
  • Der er blevet skiftet ud i ledelsen

Virksomhedens størrelse har ændret sig ’siden sidst’

  • Virksomheden vækster
  • Du har opkøbt anden virksomhed, helt eller delvist
  • Virksomheden har solgt eller lukket en afdeling
  • Man har reduceret aktiviteterne
  • Outsourcet/Insourcet opgaver

Fra manglende balance til toptunet performance

Når først der er opstået dårlig balance i virksomhedens ’maskineri’ kan det være svært at overskue vejen ud derfra. Her har virksomheder ofte behov for hjælp og sparring i forhold til overvejelserne; hvad er det egentligt vi vil opnå, og hvordan griber vi det an?”

”Når vi møder virksomhederne, oplever vi, at virksomheden har 'en udfordring i at nå frem til opgaven'. Betingelsen for at initiere en opgave er, at den er afgrænset og indrammet. Men i en travl og hektisk hverdag er det svært at få de mange tanker bearbejdet og ordnet.” Fortæller Ove K. Nielsen, IT-forretningskonsulent v. sure’it.

Èn måde at træde ud af kaosset på og skabe balance i virksomheden er ved at foretage IT-forretningstjek af virksomheden. Når der foretages et IT-forretningstjek af virksomheden undersøger man nøje de mulige forbedringer, der på den korte bane kan forbedre bundlinjen, og som kan realisere virksomhedens potentialer på mellemlang sigt.

Sådan et IT-forretningstjek giver et samlet overblik over virksomhedens IT-anvendelse - hvor ser det fint ud, hvor er der fejl og mangler, der kan udbedres, og hvor er der potentialer for forretningen. Faktisk kan det sammenlignes lidt med en tilstandsrapport på et hus.

Ved at lave jævnlige IT-forretningstjek får virksomheden en handlingsplan med en prioriteret rækkefølge over kommende aktiviteter, sådan at forbedringerne foretages i den rækkefølge, som er det økonomisk mest fordelagtige for virksomheden. På den måde kan du flytte virksomheden fra balance til toptunet performance.

Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud på et IT-forretningstjek af din virksomhed. 


Tilmeld sure'it nyhedsmail

Tilmeld dig vore nyhedsmails, og hold dig opdateret med hvad der sker i sure'it, og hvad sure'it kan hjælpe dig og din virksomhed med.

Vi tilstræber at udsende 3 til 4 nyhedsmails om året.