Sure'it i spidsen for nyt udviklingsforløb

22. februar 2016

I april går det nye udviklingsforløb IT-TJEK i luften. Forløbet består af tre workshops og giver de deltagende virksomheder indblik i, hvordan de kan anvende IT til at vækste og hvordan virksomhederen hver især kan sikre sig mod IT-kriminalitet. Sure’it står i spidsen for forløbet sammen med Dansk Produktions Univers. 

Partnerne af sure’it, Per U. Nielsen og Ove K. Nielsen, ser frem til at introducere deltagerne til nye metodikker og brugbare værktøjer, der kan bidrage til at optimere deres forretning og skabe konkurrencekraft i virksomheden. 

”Vores erfaringer viser, at virksomheder i høj grad går glip af gevinster på bundlinjen, fordi de ikke løbende opdaterer og afstemmer IT-aktiviteterne i takt med virksomhedens øvrige udvikling. Igennem det her initiativ kan vi hjælpe virksomheder til at realisere en lang række uudnyttede potentialer ved at undervise i, hvordan man udarbejder og vedligeholder en løbende slagplan for brug af IT,” fortæller Ove K. Nielsen, partner i sure’it.

IT Kriminalitet 

Der sættes ligeledes fokus på IT-sikkerhed og forebyggelse af IT-kriminalitet i virksomhederne. 

Forløbet er udformet som tre workshops og et enkelt morgenevent, der forløber i henholdsvis april, maj og juni. Det er deltagernes egne virksomheder, der er i centrum for undervisningen. Det betyder, at de metoder og værktøjer, der vil blive introduceret tages i brug af deltagerne, rettet mod den aktuelle situation i egen virksomhed.

Er det noget for mig? 

Udviklingsforløbet er målrettet ledere, der er beslutningsansvarlige for den forretningsmæssige anvendelse af IT i danske produktionsvirksomheder. 

Læs mere om udviklingsforløbet.

Der er endnu åben for tilmelding, du skal blot henvende dig til Lone Jakobsgaard HR- og Projektchef på tlf: 23 25 95 43 eller på mail: Lone.Jakobsgaard@Danskproduktionsunivers.dk 


Tilmeld sure'it nyhedsmail

Tilmeld dig vore nyhedsmails, og hold dig opdateret med hvad der sker i sure'it, og hvad sure'it kan hjælpe dig og din virksomhed med.

Vi tilstræber at udsende 3 til 4 nyhedsmails om året.