Fra to it-leverandører til én

Virksomheden, Insero, består af fem selskaber, hvilket betyder at mange medarbejdere, skal kunne tilgå løsninger og dokumenter fra forskellige lokationer på tværs af selskaber. Insero’s it-løsninger var fordelt ud på to hosting partnere, hvilket skabte udfordringer for medarbejderne. Insero besluttede derfor at samle alt hosting hos én leverandør i én fælles infrastruktur, for dermed at opnå en sammenhængende og ensartet løsning i hele koncernen.

Insero stod derved over for udfordringen – hvilken forretningsbehov skal en leverandør matche, og hvem er den rette leverandør?

 

Kvalificeret beslutningsgrundlag

For at Insero kunne træffe det helt rette valg af løsning og leverandør, udarbejdede sure’it et grundigt it-forretningstjek af Insero, der afdækkede Insero’s daværende og fremtidige behov. På det grundlag, kunne sure’it udarbejde en udførlig beskrivelse af den opgave, der lå for den fremtidige it-leverandør, med specifikke kravbeskrivelser til løsningen. Derefter indhentede sure’it tilbud fra mulige leverandører, for til sidst at levere et sammenligneligt tilbudsmateriale fra to kandidater, der var kvalificerede og mest egnede til at løfte Insero’s udfordringer.

 

Det rette valg

Med hjælp fra sure’it stod Insero med et styrket beslutningsgrundlag for valg af den helt rette kandidat. Det har skabt sikkerhed for virksomheden, der nu ser frem til at implementere en løsning, der dækker deres fulde behov.

Insero