Større krav til eksisterende it-system

FIVAL Maskinværksted har i mange år anvendt Excel til den samlede styring af virksomheden, herunder alle dets produktionspapirer, og har derved fået skabt et skræddersyet system, som i et vidst omfang fungerede tilfredsstillende. Virksomheden oplevede dog flere udfordringer, dels når flere brugere skulle bruge Excel samtidigt, men også fordi opgaver og håndtering af Excel-komplekset fungerede som en flaskehals, da kun én medarbejder kunne varetage systemet.

Derfor stod FIVAL nu med overvejelser om at investere i et nyt ERP system. 

 

IT-løsning, der matcher virksomheden

Som mange andre oplevede FIVAL it-leverandør markedet som uoverskueligt med alt for mange valgmuligheder og løsninger at vælge i mellem. Som erfaren og uvildig rådgiver leverede sure’it den afklaring, der var nødvendig for at Fival kunne udvælge et nyt system på så velovervejet grundlag som muligt. Sure’it analyserede, hvilke behov og forventninger Fival rent faktisk skulle stille til en ny leverandør. På baggrund af dette lavede sure’it en udførlig kravbeskrivelse, hvorfra sure’it kunne forslå relevante produkter og leverandører samt hjemtage sammenlignelige tilbud til en nye ERP løsning. 

 

Intern afklaring

Udover at Fival i dag ved hvilken leverandør, de skal have, og hvilken løsning, der lever op til virksomhedens behov nu og på lang sigt, har Fival ligeledes opnået intern afklaring, der har sat virksomhedens arbejdsprocesser i perspektiv.

”Det at få en ekstern konsulent i huset, hvormed vi minutiøst har gennemgået Fival, har været en uvurderlig givtig arbejdsproces, da f.eks. det at skulle italesætte, hvorfor vi gør, som vi gør, har sat mange tanker i gang,” fortæller Lotte Valbjørn, der sammen med  Frank Valbjørn ejer Fival Maskinværksted.

Fival