InsightsIt-anskaffelser

Rønvig Dental fik hjælp til at finde den rigtige løsning, og den rette leverandør

Af 7. juli 2020august 3rd, 2020No Comments
Rønvig Dental fik hjælp til at finde den rigtige løsning, og den rette leverandør

Vi har tidligere haft sure’it til at hjælpe os med GDPR og blev derefter gjort opmærksom på muligheden for at få tilskud via SMV digital, hvor vi kunne få økonomisk støtte til IT-rådgivning. Derfor valgte vi at få sure’it med på sidelinjen i vores projekt.

Sure’it hjalp os med at få afklaret virksomhedens behov, få beskrevet virksomhedens processer, finde frem til hvilket system virksomheden skulle have.

Sure’it gjorde et godt stykke arbejde med at få identificeret 3 potentielle leverandører, hvor sure’it forestod kontakten med dem og indkaldte til møder. Dette var en kæmpe hjælp, fordi i en travl hverdag har vi ikke rigtig selv haft mulighed for at være så grundige med den indledende research. Vi skulle derefter blot til det der svarer til en jobsamtale.

Det var ud fra den detaljeret behovsbeskrivelse meget tydeligt, hvad vi gik efter og hvad vi havde af krav. Dette var et godt grundlag, for at de potentielle leverandører kunne afgive tilbud, målrettet til vores situation.

Vi blev rigtig godt klædt på til at finde den rette leverandør, da der også blev arrangeret at vi i samarbejde med leverandørerne, kunne komme ud til andre kunder som anvendte disse systemer, og få lov til at se hvordan de brugte det i deres hverdag.

Dette hjalp os til at kunne vurdere kandidaterne og i sidste ende vælge den leverandør vi klikker mest med, og som på bedste vis har forstået hvad vi havde af behov.

 

Annette Ravn Nielsen

Direktør hos Rønvig Dental