@{ var parent = Model.Parent; }

FK-Smedie fik en uvildig vurdering af deres IT-projekt

26. oktober 2018

I slutningen af året 2017 blev sure’it kontaktet af virksomheden FK-SmedieA/S som havde besluttet at forbedre deres brug af IT-værktøjer, og derfor nu skulle finde en god og passende IT-platform for fortsat vækst. Sure’it blev bedt om et oplæg til et forløb, som kom til at indeholde:

  • formulering af virksomhedens forretningsbehov
  • beskrivelse af virksomhedens overordnede forretningsrutiner
  • vurdering og valg af løsning og leverandør.

Et ønske om produktionsoptimering og omkostningsreduktion
FK-Smedie er en metalvirksomhed, som har ekspertise inden for design og produktion af metal konstruktioner i sort stål, aluminium og rustfri stål. Virksomhedens stærke side er fleksibilitet og produktion af komplekse emner i små serier.

Virksomhedens ønskede at styrke deres produktionsperformance og viden om såvel processer og produkter for der igennem at opnå produktionsoptimering og omkostningsreduktioner på såvel processer som materialer. På baggrund af dette forventer virksomheden at kunne investere i flere nye produktionsmaskiner, der sikrer deres konkurrenceevne samt væksten i virksomheden. Dette kræver dog en væsentlig forbedring af datakvalitet og dataflow samt en digitalisering af forretningsprocesser.

Udarbejdelse af behovsbeskrivelse og valg af løsningsmuligheder
Sure’it løste opgaven med udgangspunkt i en enkel metode, som tilpasses opgaven. Opgaven for FK-Smedie blev gennemført i tre trin:

Trin 1 - Kortlægning af nuværende IT-anvendelse samt mulige potentialer

I trin 1 udarbejdes en kortlægning for virksomhedens samlede IT-løsninger. Kortlægningen er nødvendig information til en ny leverandør, da den fortæller, hvilke andre løsninger de skal ”bo sammen med” og måske også integrere til.

Trin 2 - IT-behovsbeskrivelse og kortlægning af forretningsprocesser

I trin 2 blev der udarbejdet en fokuseret behovsbeskrivelse. Denne indeholder beskrivelse af forretningsmæssig funktionalitet, som er særlig vigtig for virksomheden. Det er vigtig information for den potentielle leverandør. Og udarbejdelsen har den særdeles gode effekt, at man internt i virksomheden sikrer sig, at der er en fælles opfattelse af, hvad man efterspørger, og dermed hvad man kan forvente af en ny IT-løsning.
sure'it forestod i forløbet også en kortlægning af virksomhedens samlede overordnede forretningsprocesser. Processerne blev undervejs bearbejdet sådan, at slutresultatet blev en beskrivelse af forretningsrutinerne fremover. 

Trin 3 - Produkt- og leverandørproces

I trin 3 gennemføres en produkt- og leverandørproces, hvor der med udgangspunkt i behovsbeskrivelsen samt sure’its kendskab til IT-markedet for pågældende funktionsområder vælges 2-3 kandidater. Løsningsforslag fra kandidaterne indhentes og stilles op i en sammenlignelig oversigt – herunder en økonomisk oversigt.

Alle trin blev gennemført med høj fokus på at involvere virksomhedens nøglemedarbejdere, så status, udfordringer og muligheder kunne belyses bedst muligt.

 ”Det har været afgørende, at vi har købt en erfaren, uvildig konsulent, der som ’vores mand’ hjælper og guider ved udarbejdelse en IT-behovsbeskrivelse og efterfølgende valg af løsning og leverandører.

Ved udarbejdelsen af behovsbeskrivelsen har vi fået analyseret, hvilken funktionalitet vi skal efterspørge hos til en ny leverandør/system. Dermed har vi kunnet tage valget på så velovervejet grundlag som muligt. Samtidig – og ikke mindst – har vi internt i løbet af processen opnået en afstemt holdning til mål og arbejdsprocesser – og deraf afledte forretnings behov til nye IT-løsninger.” Uden hjælp fra sure’it havde vi ikke været i stand til at gennemføre dette forløb, udtaler indehaver Frands Køtter fra Fk-Smedie.

Med ydelsen IT-anskaffelse tager sure'it ansvar for de nødvendige oplæg og beslutninger samt tager ansvar for processen fra start til og med den organisatoriske implementering. Vi er fuldstændig uvildig i forhold til løsninger og leverandører, og vores mål er at sikre virksomheden den helt rigtig løsning.

Hvem er sure´it?
Hos sure’it arbejder vi passioneret med at spotte potentialer hos de virksomheder,  vi arbejder for. Potentialer, der karakteriseres af, at de giver positiv effekt på bundlinjen, og som kan realiseres med de rigtige valg omkring virksomhedens brug af digitalisering og IT.

Har dette fanget jeres interesse og har brug for at høre nærmere, så er I velkomne til at kontakte Ove K. Nielsen på tlf. 4080 6020 eller sureit@sureit.dk

Chat med os... 

eller vi kan ringe dig op:

Tilmeld dig vore nyhedsmails, og hold dig opdateret med hvad der sker i sure'it, og hvad sure'it kan hjælpe dig og din virksomhed med.

Vi tilstræber at udsende 3 til 4 nyhedsmails om året.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsmail giver du samtidig samtykke til at vi må kontakte dig via mail og telefon. Dit samtykke bliver opbevaret digitalt, og behandlet jf. sure'its Privatlivs Politik. sure'it overholder endvidere Persondataloven og EU persondatafordningen. Du kan læse vores Privatlivspolitik her >>> 

 

Tilmeld dig ved at anvende nedenstående form: