Søgning

Sure’it er igen blevet tildelt D-mærket

6. juni 2025

Vi er stolte af at kunne meddele, at sure’it for 5. år i træk er blevet tildelt D-mærket – Danmarks officielle mærkningsordning for ansvarlig IT-sikkerhed og dataetik.

D-mærkets konklusion:

sure’it ApS har på generel tilfredsstillende måde, uden væsentlige mangler, dokumenteret efterlevelse af Mærkningsordningens udvalgte kontrolmål og krav.

Mærkningsordningens tilsyn konkluderer på baggrund af ovenstående, at D-mærket tildeles Virksomheden. Tildelingen gælder for perioden 01.05.2025 til 01.05.2026.

D-mærket er et kvalitetsstempel, der viser at en virksomhed arbejder aktivt med at beskytte data, tænker etisk i brugen af teknologi og har styr på sin digitale sikkerhed. Mærket bygger på en række kontrolmål og krav, som vurderes og efterprøves af et uafhængigt tilsyn.

Bag D-mærket står Industriens Fond sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og forbrugerrådet Tænk.

Vi hjælper også andre med at opnå D-mærket

Hos sure’it arbejder vi ikke kun med vores egen digitale ansvarlighed – vi har hjulpet mere end 25 virksomheder med at blive klar til D-mærket. Det gør vi gennem rådgivning og konkret hjælp til at forstå og dokumentere kravene i mærkningsordningen.

D-mærket handler nemlig ikke kun om overholdelse af regler – det handler om at opbygge tillid og tage ansvar for den måde, man driver forretning digitalt.

Vil du styrke din virksomheds digitale tillid og ansvarlighed?

Tag fat i os – vi hjælper dig hele vejen frem til D-mærket.

Læs mere på sure’its hjemmeside om D-mærket: https://sureit.dk/om-sureit/d-maerket

Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20, på mail: sureit@sureit.dk eller via kontaktknappen herunder.