Adgangsstyring lyder måske som en teknisk detalje – men det er i praksis en af de vigtigste forudsætninger for sikker og ansvarlig IT-drift. Alligevel ser vi ofte, at virksomheder mister overblikket – eller overser de små detaljer, der i praksis gør hele forskellen. Resultatet? Brud på datasikkerheden, uhensigtsmæssige arbejdsgange og unødvendige risici. Her er fem klassikere – og vores bud på, hvordan du undgår dem:
1. For brede adgange
Det kan virke nemt at give alle adgang til det hele – ”bare for en sikkerheds skyld”. Men det skaber uigennemsigtighed og øger risikoen for både fejl og misbrug.
Anvend princippet om kun at give de nødvendige rettigheder. – og tilpas adgange efter roller, ikke enkeltpersoner.
2. Manglende Offboarding
Når medarbejdere eller eksterne konsulenter/vikarer stopper, bliver adgange ofte glemt. Det kan efterlade dørene åbne – også længe efter de burde være lukket.
Integrer adgangsstyring med de øvrige HR-processer, og sørg for, at Offboarding er en fast, dokumenteret rutine.
3. Tillid som strategi
”Vi stoler på vores medarbejdere” hører vi ofte. Og det er fint – men tillid må ikke stå i vejen for klare regler, kontrol og bevidsthed om risiko.
Sæt retningslinjer for adgang og deling – og suppler med medarbejder instrukser og awareness-træning, så alle ved, hvad de må (og ikke må)
4. Uklart ansvar
Når adgangsstyring ”bare sker”, sker det sjældent systematisk. Uden tydeligt ejerskab opstår blinde vinkler – og de bliver sjældent opdaget i tide.
Udpeg ansvarlige for systemadgange, og sørg for, at rettelser og godkendelser sker efter klare processer.
5. Ingen løbende kontrol
Adgangsstrukturen er sjælden statisk. Nye systemer, ændrede opgaver og organisatoriske skift betyder, at gamle adgange hurtigt bliver forældede.
Planlæg gennemgang af bruger adgang – og automatisér hvor det giver mening, men uden at miste det menneskelige overblik.
Vil du styrke jeres adgangsstyring uden at gøre det tungt?
Hos sure’it hjælper vi virksomheder med at finde balancen mellem sikkerhed, effektivitet og ansvarlighed – også når det gælder noget så grundlæggende som adgang.
Du kan også læse mere på sure’its hjemmeside om IT-sikkerhed: https://sureit.dk/services/it-sikkerhed-beredskab-og-auditering
Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20, på mail: sureit@sureit.dk eller via kontaktknappen herunder.